Derfor holder Rusland hånden over Syrien

Det er dog ikke uden hovedbrud i Moskva, at Rusland indtil videre holder hånden over sin gamle koldkrigs-allierede Syrien. Rusland er - ifølge Flemming Splidsboel, Ruslandskender og forskningskoordinator ved Forsvarsakademiet - sat i et voldsomt dilemma.

- Russerne er glade for Syriens diktator Assad, som de er fortrolige med, for han er afhængig af russerne. For Rusland handler det om storpolitik, magt og indflydelse.

- Milliardeksporten af våben til Syrien og Iran samt den russiske flådebase i Syrien betyder mindre i den sammenhæng, når blot russerne kan holde Vesten ude, siger Flemming Splidsboel.

Omvendt kan det blive et dilemma for Rusland, for det må ikke gå ud over russernes forhold til andre mellemøstlige lande.

- Udenrigspolitisk støtter de Syrien så længe, det betaler sig. Men støtten må ikke give Rusland problemer i forholdet til andre mellemøstlige lande, for eksempel Israel, som Rusland har et nært forhold til, siger Flemming Splidsboel.

Rusland bryder sig ikke om de voldelige overgreb og drab på civilbefolkningen i Syrien. Det kan give problemer forud for præsidentvalget 4. marts, hvis der blandt menige russere breder sig en negativ stemning over Ruslands ensidige støtte til regimer som Syrien.

- Det kan skabe et negativt billede af Putin. I Kreml foretages formentlig konstant en afvejning for og imod, der er to bunker med plusser og minusser, hvor de vurderer, om den giver bagslag, siger Flemming Splidsboel.

Rusland har foreløbig den indstilling, at Syrien selv må klare sine problemer, og det er slet ikke noget, som russerne vil give Vesten grønt lys til at medvirke til at løse, hvis det skulle blive aktuelt i FN's Sikkerhedsråd.

- Rusland er meget er usikre på hvordan brikkerne falder ned, og de vil tabe, uanset om den arabiske verden går mere i islamiseringens eller demokratisk vej. Derfor forsøger de at desperat at holde fast i den indflydelse de har, siger Flemming Splidsboel.

- Russerne er ikke ligeglade med overgrebene, men de er også kyniske. De er bange for at miste indflydelse, og de frygter alternativet til Assad i Syrien, siger han.

/ritzau/