Derfor kaldes Indiens hovedstad for Voldtægtsbyen
Antallet af voldtægter i Indien er mere en fordoblet i perioden 1990-2008, viser national statistik.
Den indiske hovedstad, New Delhi, har den højeste forekomst af seksualforbrydelser af Indiens byer.
Byen, der huser 16 millioner indbyggere, har fået tilnavnet "Voldtægtsbyen" på grund af de mange - og ofte daglige - seksuelle overgreb mod kvinder.
I 2012 er der hidtil anmeldt 582 voldtægter i New Delhi ifølge den indiske avis Mail Today. Mange overfald anmeldes dog ikke.
Politiets statistik viser, at der bliver rapporteret en voldtægt hver 18. time.
Den indiske regering har nedsat en kommission, der skal undersøge alle omstændigheder ved massevoldtægten af en 23-årig kvindelig medicinstuderende, der blev overfaldet i en bus 16. december.
Voldtægten udløste omfattende demonstrationer og anklager om, at politiet ser gennem fingre med voldtægt.
Kvinden døde af sine kvæstelser 29. december.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde