Det siger Thorning på vej til møde med EU-præsident Herman Van Rompuy og kommissionsformand José Manuel Barroso forud for EU-topmødet i Bruxelles.
- Vi vil gerne leve op til den nye disciplin, som skal være i hele Europa. Ikke fordi det er godt for Europa - det er det også - men mest fordi det er godt for Danmark, at vi nu viser, at vi har disciplin i vores økonomiske politik, siger Helle Thorning-Schmidt.
Statsministeren peger på, at regeringen allerede har lagt op til et større reformprogram. Førtidspensionen, kontanthjælpen og skatteområdet er nogle af de steder, der står for skud.
- Igen. det er ikke for Europas skyld. Det er, fordi det er den måde, Danmarks økonomi bedst kommer til at hænge sammen - og det er den måde, vi også kan sikre vores velfærd på fremadrettet, fortæller Helle Thorning-Schmidt.
25 af de 27 EU-lande forventes at fatte pennen og skrive under på finanspagten. Storbritannien og Tjekkiet er formentlig de eneste, der takker nej.
Helle Thorning-Schmidt mener, at dansk deltagelse i pagten forstærker samarbejdet i EU.
- Der er selvfølgelig et Europa i to hastigheder, for der er nogle lande, der er eurolande, og så er der andre - som Danmark - der ikke er det. Men vi kan også forsøge at bygge bro mellem ikke-euro- og eurolande.
- Og det er det, Danmark er med til at gøre, når vi nu siger: Vi vil gerne være med i finanspagten, lyder det fra statsministeren.
EU-topmødet starter officielt klokken torsdag klokken 17.00 og slutter - efter planen - fredag middag.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker