Designer idømt fængsel for ulovligt at importere tasker af krybdyr
Nancy Gonzalez blev anholdt i 2022 i Columbia og senere udleveret til USA, hvor hun tirsdag blev dømt til 18 måneders fængsel for ulovlig smugling af tasker. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
De ulovligt importerede tasker var blandt andet lavet af pytonslanger og alligator-underarten kaimaner.
Den colombianske designer Nancy Gonzalez er blevet idømt 18 måneders fængsel for ulovlig smugling af håndtasker til USA.
Det blev hun af en domstol i den amerikanske by Miami, skriver mediet BBC.
Flere af håndtaskerne var ifølge mediet lavet af skindet fra pytonslanger og kaimaner - en underart af alligatorer.
Begge arter er dog beskyttet under Washington-konventionen Cites, og derfor er lovgivningen omkring handel af produkter lavet af dyrene strengt reguleret.
Og Gonzalez har ikke formået at leve op til kravene ved at skaffe tilladelser til at importere taskerne.
- Efterforskningen viste et mangeårig system, hvor betalte kurerer smuglede tasker af beskyttede Cites-reptiler, der ikke var fortoldet, ind i USA for at blive solgt for tusinder af dollar, siger Edward Grace fra USA's myndigheder for vildtlevende dyr.
Ifølge BBC har Nancy Gonzalez mellem februar 2016 og april 2019 rekrutteret venner, familie og kolleger til at transportere taskerne via fly til USA. Herefter har hun udstillet dem i hendes butik i New York.
- Vores myndigheder vil fortsat søge retfærdighed for beskyttede dyrearter, der bliver udnyttet for penge, og holde dem, der prøver at undgå international lovgivning, ansvarlige, siger Edward Grace.
Taskerne blev ifølge nyhedsbureauet AP båret af kendisser som sanger Victoria Beckham og skuespiller Salma Hayek.
Gonzalez blev anholdt i den colombianske by Cali i 2022 og blev senere udleveret til USA. Hun har erkendt sig skyldig i sagen og undskyldt til USA.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned