Desperate argentinere mangler medicin med skyhøj inflation
Frivillige ses her i færd med at sortere medicin, der skal give gratis væk til dem, der har mest brug for det, i Argentinas hovedstad, Buenos Aires. Foto: Juan Mabromata/Ritzau Scanpix
Argentina døjer med en alvorlig finanskrise. Den årlige inflation er oppe på mere end 250 procent.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Argentina er hårdt plaget af inflation, og det går ud over indbyggernes brug af nødvendige lægemidler.
Salget er i januar faldet med 10 millioner enheder, har Ceprofar, der er landets farmaceutforening, oplyst.
Enheder dækker over enten æsker eller flasker. Mere end to tredjedele af faldet dækker over medicin udskrevet af en læge.
- Hvis valget står mellem medicin eller mad, vælger folk maden, siger Marcela Lopez, der er farmaceut og står bag disken på et apotek i hovedstaden Buenos Aires.
Argentina døjer med en alvorlig finanskrise. Årtier med dårlig håndtering af økonomien har gjort, at 40 procent af befolkningen lever i fattigdom. Den årlige inflation er oppe på mere end 250 procent.
Annonce
Selv receptpligtig antibiotika og kroniske behandlinger bliver droppet, og adgang til sundhedsvæsnet er blevet en luksusvare for mange.
Dermed føler desperate patienter, at de er blevet svigtet af det offentlige sundhedssystem, hvor mange lægemidler nu ikke længere er tilgængelige.
Argentinas præsident, Javier Milei, der beskriver sig selv som anarkokapitalist, blev taget i ed sidste år og har siden indledt en række omfattende tiltag for at tøjle landets økonomi. (Arkivfoto). Foto: Agustin Marcarian/Reuters
Argentinas præsident, Javier Milei, der beskriver sig selv som anarkokapitalist, blev taget i ed sidste år og har siden indledt en række omfattende tiltag for at tøjle landets økonomi.
Adskillige ministerier er blevet nedlagt, den argentinske peso er blevet devalueret til det halve, og statsstøtten til transport og benzin er blevet skåret.
Milei kom ind i argentinsk politik som en outsider, men vandt en klar sejr i landets præsidentvalg efter at have ført valgkamp på løfter om at rette op på økonomien, som er præget af høj statsgæld, omfattende tryk af pengesedler, inflation og underskud på statsbudgettet.
Præsidenten holdt fredag lokal tid sin første politiske tale for landets parlament. Har gav han blandt andet udtryk for, at han vil forsøge at gennemtvinge vidtgående reformer, uanset om landets lovgivere bakker op eller ej.
- Hvis du leder efter konflikt, skal du få konflikt, sagde præsidenten.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde