Det brasilianske valg er en jungle af fake news, våben og regnskov

Den brasilianske valgkamp kan vække minder om Donald Trump og det seneste præsidentvalg i USA. Den er præget af fake news og en ubegrundet mistillid til valgsystemet.

Dertil krydret med en stor uenighed om fremtiden for Amazonas' regnskov.

Fronterne er trukket skarpt op mellem siddende præsident Jair Bolsonaro fra den yderste højrefløj og venstrefløjens Luiz Inácio Lula da Silva forud for valget.

Det vil blive afgjort over to afstemninger den 2. og 30 oktober.

Højesteretten i Brasilien har forsøgt at dæmme op for spredningen af misinformation og falske nyheder i samarbejde med flere sociale medier, herunder Twitter, Facebook og WhatsApp.

Et studie efter sidste valg i 2018 viste, at næsten 50 procent af vælgerne udelukkende læste nyheder om politik og valget gennem WhatsApp.

- Forventningen er, at der også vil blive brugt fake news og smædekampagner på samme måde som ved sidste valg i 2018.

- Det blev anvendt af begge lejre, men der var klart en overvægt fra Bolsonaros lejr, siger Marie Kolling, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med ekspertise i Brasilien.

Myndighederne har derfor indført tiltag imod det. Der er for eksempel blevet fjernet opslag fra kandidaterne på forskellige sociale medier, fordi man har indført større opsyn på medierne.

- Så man er bedre forberedt på det denne gang, siger hun.

Misinformationen er dog stadig løbet løbsk i valgkampen. Det ses særligt på nyere sociale platforme som det russiske Telegram og kinesiske TikTok.

Her er der nemlig mulighed for en hurtig udbredelse af manipulerede videoer. Det fortæller Ana Regina Rego, som er koordinator i Det Nationale Netværk Mod Misinformation, til nyhedsbureauet AFP.

For eksempel florerer der videoer skabt af Bolsonaro-lejren, der forsøger at portrættere Lula som alkoholiker, og som en, der vil lukke for kirken, hvis han bliver valgt.

Samtidig har Lula-lejren også publiceret fake news, der sætter spørgsmålstegn ved, om Bolsonaro faktisk blev stukket ned under valgkampen i 2018.

Det er ikke kun hetz mod hinanden på de sociale medier, der florerer. Bolsonaro har også i over et år spredt nyheder om, at Brasiliens elektroniske valgsystem er gennemsyret af svindel.

Dog uden nogle former for beviser.

- Bolsonaro har i længere tid gødet jorden til, at hvis han ikke vinder, kan han sige til sine vælgere - ligesom Trump gjorde - at valgresultatet ikke er til at stole på, siger Marie Kolling.

Mange brasilianere er bange for, at det kan føre til en situation, hvor kongressen i Brasilien bliver stormet. Ligesom det skete i USA.

Den frygt forstærkes af, at Bolsonaro har lempet våbenloven, så det er nemmere for civile at få adgang til våben, påpeger Marie Kolling.

Og det er ikke et usandsynligt scenarie.

- I en kommentar til hændelsen i USA har Bolsonaro sagt, at hvis de ikke får et ordentligt valg i Brasilien, kan det ende med en værre situation end i USA, siger hun.

I den kommentar ligger der en hentydning til, at Bolsonaro ikke har tænkt sig at acceptere et nederlag.

Et andet centralt omdrejningspunkt i valgkampen er verdens lunger, Amazonasregnskoven. Her er de to kandidater dybt uenige om, hvordan man skal behandle den.

- Bolsonaro mener, at regnskoven skal udnyttes og industrialiseres. De indfødte folk skal også indlemmes i det øvrige samfund.

- De skal ikke kunne leve i deres isolerede territorier, som er fyldt med rigdomme, han gerne vil udvinde, siger Kolling.

Anderledes forventer hun, at Lula vil føre en mere klimavenlig politik på området i tråd med politikken fra hans regeringstid i 00'erne.

/ritzau/