Det centrale Damaskus rammes af eksplosion
Syriske militærstyrker, der er loyale over for præsident Bashar al-Assad, kæmper lørdag mod oprørsstyrker i centrum af Damaskus tæt på den syriske centralbank, siger en indbygger til nyhedsbureauet Reuters.
En eksplosion er fulgt op af kampe, siger indbyggeren, der ikke ønskede at blive navngivet af frygt for at blive anholdt.
- Eksplosionen var enorm. Der har været kampe i den seneste halve time langs Pakistan Street. Jeg er meget tæt på. Kan I høre det, spørger hun samtidig med, at der lyder et kæmpemæssigt brag.
Stats-tv siger, at "terrorister", et udtryk der bruges om oppositionens krigere, har sprængt en bombe i Merjeh, som er et område i nærheden af centralbanken.
Fjernsynet siger, at krigere affyrede tilfældige skud for at skabe panik blandt indbyggerne, og at myndighederne nu er på jagt efter terroristgrupperne.
Indtil videre har det centrale Damaskus stort set været skånet for kamphandlinger under det 17 måneder lange oprør mod Assads styre. Men den situation kan snart ændre sig
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde