Det Døde Hav tørrer langsomt ud i heden
Siden 1930'erne er vandniveauet faldet med 30 meter. Saltindholdet er ni gange højere end i verdenshavene.
Det Døde Hav - en saltsø, som ligger på Jordens laveste punkt i Israel - synker gradvist og udtørrer mere og mere i heden fra Mellemøstens sol.
For de mennesker, der lever ved dets kyster, er det en slowmotionkrise, som er svær at løse, da det vil være ekstremt vanskeligt at finde ekstra vand at komme i havet.
Det Døde Hav, som man ikke kan synke i på grund af det højre saltindhold, er op til ni gange mere salt end verdenshavene. Det er så fortættet og mineralrigt, at det ikke føles som almindeligt vand - men mere som olivenolie blandt med sand.
Siden 1930'erne er vandniveauet ifølge BBC faldet med 30 meter. I 1980'erne begyndte det underminerede område at åbne sig, og der findes nu tusindvis af huller.
Men området tiltrækker et stort antal helsegæster, som er tiltrukket af en luft fyldt med brom og andre mineraler samt soleffekterne i området, som er godt for psoriasispatienter.
Men søen og dens omegn er mere truet end nogensinde før. Tidligere strømmede der søvand til fra Jordanfloden, men det sker langt fra i samme grad som tidligere.
Selv om søen stadig har en dybde på et par hundrede meter, advarer geologer og miljøgrupper, om at en miljøkatastrofe er under opsejling.
I den sydlige del af saltsøen, hvor en række industriprojekter har medført, at vandet er steget, er der paradoksalt fare for, at de populære spa-hoteller i området bliver oversvømmet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned