Det er smalkost og hårde dage for russere under ukrainsk besættelse

De er overvejende ældre, og der er adskillige tusind af dem. De har ikke meget til at opretholde tilværelsen og er stort set afskåret fra omverdenen.

Der er ikke elektricitet, der er ikke mobilforbindelser.

Det siger ukrainske soldater om livet for de russere, der bor i det område af den russiske region Kursk, som Ukraines hær holder besat.

De ukrainske soldater angreb pludselig ind over grænsen til Kursk den 6. august. Nu snart to måneder senere holder ukrainerne ifølge egne oplysninger omkring 100 bebyggelser i grænseområdet besat på 1000 kvadratkilometer russisk land.

Soldaterne taler om, at der er en "sameksistens" med de lokale russere.

I begyndelsen var de lokale ellers skeptiske. Russiske medier har fremstillet ukrainerne som "monstre".

Da ukrainerne rykkede ind i Kursk, var det første gang siden Anden Verdenskrig, at en udenlandsk hær trængte over grænsen til Rusland.

At hæren stadig er der, ses som en ydmygelse for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Der slipper ikke mange oplysninger ud om forholdene i det ukrainsk-besatte område, som udefrakommende ikke har adgang til.

Russiske myndigheder har sagt, at titusindvis af civile flygtede i begyndelsen af angrebet.

Der er ikke officielle tal for, hvor mange der blev tilbage.

Oleksey Dmytrasjkivsky, talsmand for Ukraines militæradministration i Kursk-regionen, siger, at "adskillige tusind" civile russere er tilbage.

Ukrainske soldater fortæller, at livsforholdene er svære.

Civile må klare sig med egne reserver og grøntsager i haven, eller også må de tage imod militærets uddeling af mad, vand og medicin.

Soldaterne siger videre, at butikker og apoteker ikke længere har åbent.

Elektricitet og mobiltelefonnetværk er lukket. Russiske soldater, der tidligere i september indledte en modoffensiv, bombarderer hele tiden regionen.

Ifølge Dmytrasjkivsky er mindst 23 civile blevet dræbt af russiske angreb siden udgangen af august.

Det har ikke været muligt for nyhedsbureauet AFP at få verificeret oplysningerne fra soldaterne eller militæradministrationen.

Det har ikke været muligt at besøge området, og på grund at det lukkede mobilsystem er det ikke muligt at kontakte de lokale.

Ifølge soldaterne har de ikke set noget til modstand i lokalbefolkningen.

- Nogle af dem modtager os endda på vort eget sprog, siger soldaten Andriy.

I denne grænseregion taler mange en blanding af ukrainsk og russisk.

Andriy mener, at venligheden måske har afsæt i den hjælp, lokale har fået af soldaterne. Men han erkender, at der kan være en anden forklaring.

- Folk undgår måske at vise deres ægte følelser, fordi vi er bevæbnede.

Ifølge Dmytrasjkivsky var de lokale i begyndelsen "rædselsslagne" og "gemte sig", når de så ukrainske soldater. Det skyldtes Ruslands mediers fortællinger om Ukraine.

- Nu er de lokale ikke bange for Ukraines hær, siger soldaten Sergiy.

- Når de ser et militærkøretøj, kommer de nærmere og spørger, om vi uddeler humanitær hjælp.

Sergiy begrænser dog kontakten af frygt for, at noget af det, han siger, kommer videre til Rusland.

- En venlig og diskret sameksistens er nok, siger han.

Ukraines regering har inviteret FN og Røde Kors til at besøge Kursk-området. Det er et tilbud, som Kreml kalder "ren provokation".

Dmytrasjkivsky siger, at han er i gang med at lave en modoffensiv mod russisk propaganda for de lokale. Han bærer sin computer rundt fra hus til hus og viser fotos og nyheder om påståede russiske krigsforbrydelser i Ukraine.

Han fortæller, at han har planer om at lave en lille avis, der skal omdeles hos de lokale i Kursk.

/ritzau/AFP