Det er svært for Geert Wilders at finde venner nok til en ny regering

Armene er på vej ned igen i Frihedspartiet i Holland, efter at partiet ellers fik en forrygende valgsejr for en uge siden.

Frihedspartiet (PVV) på højrefløjen gjorde alle meningsmålinger til skamme og er med 37 af parlamentets 150 pladser nu forsamlingens største parti.

Men der skal 76 pladser til en flertalsregering, og det har vist sig svært for Geert Wilders, partiets leder, at få andre partier med sig.

Wilders har ifølge nyhedsbureauet AFP haft kig på det hidtidige regeringsparti VVD, der er et centrumhøjreparti med 24 mandater.

Han har kig på bondepartiet BBB med syv mandater og på det nye reformparti Nyt Socialt Parti (NSC) med 20 pladser.

Men så god er verden ikke for Wilders.

Hvis alle partier var faldet til patten hos Frihedspartiet, ville Holland stå med en flertalsregering på 88 mandater.

VVD har sagt nej tak til en regering under Wilders. Partiet vil "støtte en centrumhøjre-koalition" fra oppositionspladserne, skriver AFP.

Det gælder blandt andet i spørgsmål om indvandring.

Men VVD påpeger, at det går ind for disciplin, når det gælder statens budget, og at det vil sikre Hollands position og medlemskab af internationale organisationer som Nato og EU, skriver Reuters.

Wilders har talt om en folkeafstemning om Hollands medlemskab af EU.

BBB og NSC blev set som mere sandsynlige partnere for PVV end VVD. Men nu har også NSC med den populære leder Pieter Omtzigt forladt forhandlingerne.

Omtzigt sagde onsdag, at det ikke er muligt at samarbejde med Wilders, medmindre nogle af de mere ekstreme dele af partiets politik blødes op.

- Alt i alt ser NSC ikke et grundlag for at indlede forhandlinger med PVV om en flertals- eller en mindretalsregering nu, står der i et brev, som Omtzigt har skrevet til de partimedlemmer, der har været til undersøgende forhandlinger hos Wilders.

PVV's manifest "indeholder synspunkter, der efter vores mening er i strid med forfatningen, og her trækker vi en hård linje".

Manifestet siger blandt andet, at moskéer, hovedtørklæder og koranen skal forbydes. Det taler også om stop for våben til Ukraine.

I valgkampen nedtonede Wilders dog sin traditionelle tone, der er stærkt kritisk over for islam, indvandring og EU.

Han sagde, at han vil være "premierminister for alle hollændere", uanset race eller religion.

Lige nu er der kun BBB med syv mandater tilbage ved forhandlingerne, og så begynder det at blive lidt småt.

Men Wilders har ikke kastet håndklædet i ringen endnu. Med de to største mulige partneres afvisning er der dog ikke nogen vej til en regering, som har flertal i parlamentet, skriver Reuters.

Efter møderne med de mulige koalitionspartnere siger Wilders, at han vil være medgørlig i kommende forhandlinger. Og han udelukker ikke en mindretalsregering.

Han gentog onsdag sin opfordring til sine foretrukne partier om, at de bør komme og forhandle, og så må vi se, "hvad der er muligt".

Pieter Omtzigt fra NSC har foreslået, at hvis det ikke er muligt at danne en traditionel regering, kan det måske være en løsning med en regering bestående af "eksperter".

/ritzau/