Franskmændene skal til stemmeurnerne til april næste år. Der skal de beslutte sig for, hvorvidt de vil fortsætte med Nicolas Sarkozy som deres præsident, eller om de vil have et nyt statsoverhoved.
Præsidentvalget gennemføres søndag den 22. april, oplyser en talsmand for præsident Sarkozys regering. Opnår ingen af kandidaterne her mindst 50 procent af de afgivne stemmer, skal der en andenrunde til. Den er fastsat til søndag den 6. maj.
Ikke meget tyder på, at Sarkozy kan fortsætte i endnu en periode som Frankrigs præsident. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en meningsmåling offentliggjort i weekenden.
Den viser, at Dominique Strauss-Kahn, den nuværende formand for Den Internationale Valutafond, antageligt vil vinde valget. Hvis Strauss-Kahn stiller op, vil han få 23 procent af stemmerne i en første valgrunde, viser målingen.
Marine Le Pen, leder af det højreorienterede Front national, vil få 17 procent af stemmerne i første valgrunde. Sarkozy må nøjes med 16 procent.
Hvis tallene i meningsmålingen holder, betyder det, at præsident Sarkozy ryger ud allerede i første valgrunde, og at franskmændene derefter skal vælge mellem den klare favorit, socialisternes Dominique Strauss-Kahn, og højrefløjens Marine Le Pen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde