Det fyger i luften med konspirationer fra begge sider i USA's valgkamp

Teorier om sammensværgelser og modstanderes onde planer har i en årrække været en del af den politiske virkelighed i USA.

Der skete specielt noget, da tidligere præsident Donald Trump i 2015 trådte ind på den politiske scene med sin utraditionelle stil.

I hans kølvand fulgte konspirationer om hans modstandere, Demokraterne, og det er en tendens, der stadig er i gang.

Men på det seneste er der sket noget. For konspirationer med afsæt i Demokraternes univers er også blevet meget synlige og breder sig.

Det har endda fået et navn, "BlueAnon". Det spiller på navnet på bevægelsen "QAnon", der er afsender af mange af de teorier, som er opstået på højrefløjen.

Den har blandt andet sat den idé i søen, at Trump er leder af en bevægelse, der kæmper mod den dybe stat og et sammenrend af venstreorienterede politikere, medier og pædofile.

Der var tilhængere af QAnon med, da hundredvis af Trump-tilhængere den 6. januar 2021 stormede Kongressen i Washington D.C., den amerikanske forbundshovedstad.

"BlueAnon" spiller på "blue", blå. Det er Demokraternes farve i USA.

Republikanerne, der har valgt Trump som partiets præsidentkandidat, er røde.

Konspirationsteorier har været meget synlige på sociale medier efter skudattentat på Trump i Pennsylvania den 13. juli. Det var her, han blev ramt i øret.

Fra højrefløjen blev der hurtigt spredt konspirationer om, at attentatet var beordret af præsident Joe Biden. Senere at Secret Service lod attentatet ske med vilje.

Biden var ellers hurtig til at fordømme attentatet.

- Det er sygt. Det er sygt. Det er en af grundene til, at vi må forene dette land. Vi kan ikke tillade, at sådan noget sker. Vi kan ikke være sådan.

Men Trump-modstandere holdt sig ikke tilbage. Der kom hurtigt rygter om skuespil. Om at Trump ikke blev skudt. At blodet fra øret var ketchup.

Der cirkulerede ifølge AFP endda et foto med ketchupemballage på Trumps skjorte.

AFP fik fotoet analyseret, og det viste sig at være manipuleret. Nyhedsbureauet har talt med Timothy Caulfield om konspirationerne.

Han er ekspert i misinformation på University of Alberta i Canada.

- Der har altid været venstreorienterede konspirationsteorier og misinformation. Men de er druknet i den vilde støj fra højrefløjen, siger han.

- Den nylige sag om debatten om attentatet har givet noget plads - og også et behov - for nogle forklaringer, der tilfredsstiller den liberale fortælling. Og de algoritmer, som styrer sociale medier, forstærker splittelsen.

Der kom også konspirationer fra venstrefløjen efter Bidens katastrofale optræden i tv-debatten med Trump den 27. juni.

Det var her, hvor Biden til tider virkede fraværende og usammenhængende.

Det førte til konspirationer om, at nogen havde pumpet medicin i den 81-årige præsident inden duellen.

Medierne fik også læst og påtalt. De var for hårde ved Biden. De havde fokuseret for meget på hans alder for at hjælpe Trump.

Chris Krebs, cyberekspert, siger til tv-stationen CBS, at problemet er "et gråt område". Det er et sted, hvor der er mange ubesvarede spørgsmål om dette og hint.

Det giver plads for misinformation. Han påpeger, at det påhviler alle, "herunder sociale medieplatforme", at agere ansvarligt og sikre, at det hele ikke kommer ud af kontrol.

- Vi må sænke temperaturen og tænke lidt mere over den tid, vi står i, siger han.

Målingsinstituttet Morning Consult har ifølge AFP undersøgt, om folk tror på, at attentatet på Trump var skuespil.

Hver femte amerikanske vælger, herunder nogle Trump-vælgere, mener, at det var iscenesat.

Skuddet skulle ikke dræbe Trump.

/ritzau/