Det Hvide Hus afspærret efter indtrængningsforsøg
En person blev anholdt efter et forsøg på at komme ind på det afspærrede område ved Det Hvide Hus.
Sikkerhedspersonalet i Det Hvide Hus i Washington gik i alarmberedskab sent tirsdag, da en person tilsyneladende var på vej ind over hegnet til præsident Donald Trumps embedsbolig.
Personen hoppede over et cykelstativ, der bruges som barriere foran det nordlige hegn ved Det Hvide Hus, oplyste Secret Service i et tweet.
Personen blev ifølge Sky News hurtigt anholdt.
Sikkerheden, der normalt er ekstremt høj ved præsidentens embedsbolig, var skærpet yderligere i forbindelse med den tyrkiske præsident Tayyip Erdogans besøg hos Donald Trump tirsdag.
Den tyrkiske præsident havde dog forladt Det Hvide Hus, da alarmen gik.
Sent tirsdag aften oplyste Secret Service på Twitter, at situationen var blevet afklaret, og at fodgængere igen kunne færdes langs det nordlige hegn.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned