Det Hvide Hus måtte lukke for anden gang på tre dage
For anden gang på få dage måtte Det Hvide Hus i Washington torsdag lukke af sikkerhedsmæssige årsager i omkring en time.
To personer havde kastet to genstande kastet over hegnet til den amerikanske præsident, Barack Obamas, embedsbolig, og det fik Secret Service til at gå i alarmberedskab. Det skriver NBC News.
En talsmand fra Det Hvide Hus oplyser, at to personer er blevet anholdt, og at genstanden er blevet undersøgt.
Præsident Obama er i Californien og var ikke til stede i Det Hvide Hus under episoden.
Det er blot to dage siden, at bygningen blev lukket kortvarigt. Tirsdag skete det på grund af en mistænkelig bil.
Bilen fulgte efter en officiel bilkortege til Det Hvide Hus, og den blev ifølge en talsmand for Secret Service stoppet i en sikkerhedskontrol omkring 200 meter fra præsidentens bolig. Den mandlige chauffør i bilen blev anholdt, og politiet undersøgte bilen for at se, om den indeholdt sprængstoffer.
Ifølge en kilde tæt på forløbet var det præsident Barack Obamas to døtre, som blev transporteret i den officielle kortege.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde