Umiddelbart lyder det som at løse cirklens kvadratur. Ikke desto mindre har Statens Järnvägar (SJ) i Sverige præsteret at sænke billetpriserne og øge overskuddet på samme tid, selv om antallet af togrejsende daler.
Det rapporterer avisen Svenska Dagbladet om SJ, der kan sammenlignes med DSB i Danmark.
Således viser togselskabets regnskab for årets tredje kvartal, at nettooverskuddet er steget til 198 millioner svenske kroner (144 millioner danske kroner). Det skal sammenlignes med 155 millioner svenske kroner i samme periode i fjor.
Overskuddet betyder, at SJ-ansatte atter bliver belønnet med en kontant bonus.
De øgede indtægter kommer på trods af, at antallet af rejsende er faldet med fire procent på et år. Nedgangen gælder alle kategorier af rejsende, men i særdeleshed forretningsrejsende.
SJ's kvartalsrapport viser, at togbilletterne er blevet syv procent billigere, siden SJ indførte et system med fleksible priser i 2005. Princippet er, at jo tidligere en rejsende køber billet, desto billigere er den.
De billigste billetter på strækningerne Stockholm-Göteborg og Stockholm-Malmø kan nu fås for blot 95 svenske kroner (69 danske kroner).
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned