Det ligner ny valgrunde i Kroatien

Socialdemokraten Ivo Josipovic og den uafhængige Milan Bandic, borgmester i Kroatiens hovedstad, Zagreb, skal efter alt at dømme dyste i en ny valgrunde, før kroaterne har afgjort deres præsidentvalg.

Valgstedsmålinger efter søndagens præsidentvalg siger, at ingen af de 12 kandidater til valget har fået mindst 50 procent af stemmerne, men at Josipovic og Bandic er de to kandidater, der har fået flest stemmer.

Holder valgstedsmålingerne, betyder det, at de to skal ud i en afgørende runde, som finder sted den 10. januar.

/ritzau/dpa

Kroaterne har været til præsidentvalg, men ingen ser ud til at have fået over halvdelen af stemmerne. Det betyder nyt valg mellem de to førende kandidater.

Offentliggjort Sidst opdateret