Det magtfulde Repræsentanternes Hus

Formanden for Repræsentanternes Hus bliver USA's leder, hvis præsidenten og vicepræsidenten falder bort.

Offentliggjort Sidst opdateret

Repræsentanternes Hus er det ene af de to kamre, som udgør USA's lovgivende forsamling, Kongressen.

Republikanske Kevin McCarthy blev natten til lørdag efter 15 afstemningsrunder valgt til formand som afløser for demokraten Nancy Pelosi.

 

* Formanden er den tredjemest magtfulde i amerikansk politik. Kun præsidenten og vicepræsidenten er højere i hierarkiet.

* Formanden styrer dagsordenen i Repræsentanternes Hus, udmønter opgaver til særlige udvalg og udarbejder kalenderen for afstemninger.

* Mens det ikke er et forfatningsmæssigt krav, at formanden er medlem af det største parti i forsamlingen, har det traditionelt været sådan.

* Al lovgivning i USA skal godkendes af Kongressens to kamre - det andet hedder Senatet - inden de lander på præsidentens bord til underskrift.

* Det er blandt andet Repræsentanternes Hus' ansvar at hæve det amerikanske gældsloft.

* Kontrol med Repræsentanternes Hus kan derfor være en betydelig hjælp til - eller en sten i skoen for - den siddende præsidents dagsorden.

* Det Republikanske Parti vandt ved midtvejsvalget i november et snævert flertal i Repræsentanternes Hus. Demokraterne havde indtil da flertal.

 

Kilde: BBC.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.