Et jordskælv, der blev målt til en styrke på 5,6, ramte onsdag aften det østlige Tyrkiet og fik blandt andet et hotel til at styrte sammen, oplyser tyrkiske medier.
Skælvet ramte samme område, der i sidste måned blev ramt af et jordskælv, der kostede flere end 600 mennesker livet. Derfor skabte skælvet onsdag panikagtige scener i lokalbefolkningen.
Skælvet onsdag havde sit epicenter i Edremit-distriktet, omkring 15 kilometer fra den Van-provins, der blev udsat for voldsomme ødelæggelse i forbindelse med skælvet 23. oktober. Det oplyser Kandili-observatoriet i Istanbul.
Redningshold og ambulancer er blevet sendt til det seks-etager høje hotel, der er styrtet sammen i byen Van.
Det er ikke umiddelbart klart om der er omkomne eller sårede i forbindelse med sammenstyrtningen, oplyser tv-stationen NTV.
- Det er for tidligt at sige om der er tale om et efterskælv eller et nyt jordskælv, siger professor Mustafa Erdik, leder af Kandili-observatoriet til NTV.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde