Det tyske rejsebureau Thomas Cook erklærer sig insolvent
Samtidig meddeler også Thomas Cooks polske enhed, Neckermann Polska, at det er insolvent.
Det tyske rejsebureau Thomas Cook har erklæret sig insolvent.
Det oplyser datterselskabet af den britiske rejsegigant onsdag til nyhedsbureauet dpa i Oberursel ved Frankfurt.
Samtidig meddeler Thomas Cooks polske enhed, Neckermann Polska, at det tillige er insolvent. Det oplyser lokale myndigheder til Reuters.
Sammenbruddet i verdens ældste rejsebureau Thomas Cook har medført, at hundredtusinder af rejsende er strandet på deres feriesteder.
Det tyske rejsebureau har for øjeblikket omkring 140.000 ferierejsende, som har købt rejser eller flybilletter hos Thomas Cook, Neckermann, Öger Tours, Air Marin og Bucher Reisen undervejs.
- Det er uklart, hvad det betyder for dem, at det store rejseselskab har erklæret sig insolvent.
- Vi havde selvfølgelig helst undgået dette retlige skridt, men der var desværre ikke nogen forhandlingsløsning mulig på kort sigt, siger Stefanie Berk fra topledelsen af Thomas Cook GmbH.
Datterselskabet Condor Airlines kan efter konkursbegæringen fra moderkoncernen Thomas Cook Group i Storbritannien håbe på kredithjælp fra staten.
Myndighederne i delstaten Hessen har hjulpet Condor med kreditter i en periode på seks måneder. Situationen kan føre til, at det tyske selskab kan frigøre sig fra det britiske moderselskab.
En såkaldt økonomisk redning skal godkendes af EU-Kommissionen.
Efter at det britiske moderselskab i rejsekoncernen Thomas Cook Group i mandags blev begæret konkurs, har mange tusinde af selskabets kunder været strandet rundt om i verden.
Siden har en lang række flyselskaber tilbudt at hjælpe de mange kunder med at komme hjem igen. Ifølge de britiske luftfartsmyndigheder er der tale om den største repatrieringsplan nogensinde i britisk historie.
Thomas Cook i Storbritannien, som årligt arrangerede ferier for 19 millioner mennesker, havde i omegnen af 600.000 personer afsted på ferie, da det gik konkurs.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker