Det ved vi om angrebet i Bruxelles

Offentliggjort Sidst opdateret

* Mandag klokken cirka 19.15 åbner en mand ild mod flere personer i bydelen Molenbeek i det centrale Bruxelles.

* Gerningsmanden har angiveligt på scooter fulgt efter nogle svenske fodboldtilhængere, som har sat sig ind i en taxa. Han skyder mod dem og forfølger bagefter sine ofre ind i en bygning, hvor han skyder igen. To svenskere bliver dræbt og en tredje svensker såret. Herefter flygter gerningsmanden fra stedet.

* Ifølge det oplyste var de iført svenske fodboldtrøjer og på vej til landskamp. De dræbte er en mand i 70'erne fra Stockholms-området og en mand i 60'erne, som er bosat i udlandet.

* Den mistænkte gerningsmand filmer angiveligt angrebet og lægger det ud på sociale medier. Bagefter offentliggør han yderligere et videoklip, hvor han sværger troskab til den militante gruppe Islamisk Stat.

* Han siger også, at han har dræbt svenskere for at "hævne muslimer", hvilket kan være en henvisning til koranafbrændinger i Sverige.

* Klokken 20.45 begynder fodboldlandskampen mellem Belgien og Sverige cirka fem kilometer fra gerningsstedet. Kampen bliver afbrudt efter første halvleg. Svenske fans bliver på stadion til langt over midnat, mens de venter på, at politiet kan evakuere dem til et sikkert sted.

* Tirsdag morgen bliver den mistænkte gerningsmand, der er identificeret som den 45-årige tuneser Abdesalem Lassoued, skudt af politi på en café i bydelen Schaerbeek. Han meldes senere død.

Kilder: SVT.se, Expressen.se, Aftonbladet.se, AFP og Reuters.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.