Det ved vi om Toulouse-manden

* Han er enten 23 eller 24 år. De internationale nyhedsbureauer er uenige.

* Han arbejder som mekaniker.

* I sin opvækst var han indblandet i adskillige småforbrydelser, siger fransk politi.

* Den unge mand blev radikaliseret, da han fik forbindelse til en ideologisk gruppering på 15 personer i Toulouse. Det siger den franske indenrigsminister, Claude Guéant.

* Han har også rejst i det lovløse grænseområde mellem Pakistan og Afghanistan, der er kendt for at huse flere al-Qaeda-medlemmer.

* Han blev anholdt i december 2007 i Kandahar-provinsen i Afghanistan og fængslet for at have udlagt bomber.

* Han undslap fra fængslet sammen med omkring 1000 andre fanger, hvoraf halvdelen menes at være talebanere, da fængslet blev stormet af oprørere i juni 2008.

* Ifølge den franske indenrigsminister hævder den mistænkte, at han er mujahedin og tilhører terrornetværket al-Qaeda

* Indenrigsministeren siger ligeledes, at manden ønsker at hævne palæstinensiske børn og Frankrigs krigsførelse i Afghanistan

* Ud over mandagens skoleskyderi kædes han også sammen med drabene på tre franske soldater i sidste uge.

* Han har fem søskende. Hans mor, bror samt brorens kæreste er nu pågrebet af fransk politi.

* Politiet bad onsdag morgen moderen om at mægle over for sønnen, som sidder forskanset i en ejendom i Toulouse. Men moderen hævder, at hun ikke kan hjælpe politiet, fordi hun ikke har stor indflydelse på sønnen.

/ritzau/

* Den mistænkte Toulouse-mand hedder Mohammed Merah og er fransk statsborger af algerisk oprindelse.

Offentliggjort Sidst opdateret