* Han er enten 23 eller 24 år. De internationale nyhedsbureauer er uenige.
* Han arbejder som mekaniker.
* I sin opvækst var han indblandet i adskillige småforbrydelser, siger fransk politi.
* Den unge mand blev radikaliseret, da han fik forbindelse til en ideologisk gruppering på 15 personer i Toulouse. Det siger den franske indenrigsminister, Claude Guéant.
* Han har også rejst i det lovløse grænseområde mellem Pakistan og Afghanistan, der er kendt for at huse flere al-Qaeda-medlemmer.
* Han blev anholdt i december 2007 i Kandahar-provinsen i Afghanistan og fængslet for at have udlagt bomber.
* Han undslap fra fængslet sammen med omkring 1000 andre fanger, hvoraf halvdelen menes at være talebanere, da fængslet blev stormet af oprørere i juni 2008.
* Ifølge den franske indenrigsminister hævder den mistænkte, at han er mujahedin og tilhører terrornetværket al-Qaeda.
* Indenrigsministeren siger ligeledes, at manden ønsker at hævne palæstinensiske børn og Frankrigs krigsførelse i Afghanistan. Tilsyneladende er han også utilfreds med Frankrigs forbud mod burka og niqab i det offentlige rum.
* Ud over mandagens skoleskyderi kædes han også sammen med drabene på tre franske soldater i sidste uge. Han har overfor den franske anklager påtaget sig skylden for drabene.
* Toulouse-manden planlagde ifølge politiet endnu en aktion, som skulle være gennemført onsdag.
* Han har fem søskende. Hans mor, bror samt brorens kæreste er nu pågrebet af fransk politi.
* Politiet bad onsdag morgen moren om at mægle over for sønnen, som sad forskanset i en ejendom i Toulouse. Men moderen hævder, at hun ikke kan hjælpe politiet, fordi hun ikke har stor indflydelse på sønnen.
* Politiet trængte torsdag ind i den lejlighed, hvor han havde barrikaderet sig. Han er død efter skudveksling med politiet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned