Deutsche Bahn trækker strejkende togpersonale i retten
En enling mand på Berliner Hauptbahnhof, torsdag formiddag. Foto: Michael Sohn/AP/POLFOTO
Michael Sohn/AP/POLFOTO
Deutsche Bahn forsøger nu at få standset en omfattende togstrejke ved domstolen.
Deutsche Bahn har ved arbejdsretten i Frankfurt ansøgt om at få nedlagt et påbud mod en omfattende togstrejke, der lammer store dele af det tyske jernbanenet fra torsdag til mandag.
I en meddelelse siger Deutsche Bahn, at man har ansøgt om at få nedlagt påbuddet, efter at togførernes fagforening, GDL, har afvist arbejdsgivernes tilbud om mæglingssamtaler.
Den omfattende togstrejke blev indledt tidligt torsdag morgen og vil efter planen vare til mandag morgen klokken fire.
Det er fjerde gang på en måned, at de tyske togførere nedlægger arbejdet i en tilspidset konflikt med deres arbejdsgiver.
Togpassagerer over hele forbundsrepublikken er ramt. Strejken kommer til at gælde både fjern- og regionaltog samt S-togtrafikken.
Arbejdsnedlæggelsen ventes også at få store konsekvenser for de mange tusinder turister, der rejser til den tyske hovedstad for at deltage i festlighederne i anledning af 25 året for Berlinmurens fald på søndag. Således står alle S-tog stille i Berlin i weekenden.
Togførerne i GDL strejker igen, fordi Deutsche Bahn fortsat ikke vil imødekomme deres krav om at få lov til at forhandle overenskomst for alle ansatte, ikke kun togførere. Et nyt forsøg på mægling mislykkedes i søndags.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned