Det står klart, at det stærkt indvandrerkritiske Frihedsparti med den omstridte Geert Wilders i spidsen får en massiv fremgang efter det hollandske valg onsdag.
Men triumfen er først fuldbyrdet, hvis de borgerlige sætter sig på regeringsmagten oven på de kommende koalitionsforhandlinger, mener Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti.
- Hvis ikke det ender med et borgerligt flertal, kan det være lige meget, konstaterer han.
Efter at størstedelen af stemmerne er talt op i Holland, er der lagt op til en valggyser: Det liberale parti VVD fører således med et enkelt mandat foran arbejderpartiet PvdA.
Wilders' Frihedsparti står til at få 24 mandater mod ni før valget og kan på den måde håbe på at blive en del af en koalitionsregering.
Partilederen selv har dog erklæret sig tilfreds med at indtage rollen som støtteparti for en borgerlig regering, men Søren Espersen mener, at Wilders bør stile højere.
- Det vil bestemt være af stor værdi, hvis Frihedspartiet kommer i regering. Det er en myte at tro, at man har en masse mere at skulle have sagt som støtteparti. Det er regeringen, der laver lovforslagene og sætter dagsordnerne, siger Espersen og giver sin forklaring på Wilders' valgsucces.
- Han tager fat i det nødvendige opgør med politisk islam. Han tager det hollandske folks bekymringer alvorligt, siger DF'eren og nævner den hollandske EU-skepsis som en anden nøgle til Wilders gode resultat.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned