DI: ANC-nederlag i Sydafrika er skidt nyt for danske virksomheder
Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa fra ANC, afgiver sin stemme i Soweto ved onsdagens parlamentsvalg. Foto: Phill Magakoe/Ritzau Scanpix
Stabilitet er for Dansk Industri vigtigt på et marked i fremgang, og ANC's tilbagegang kan være dårligt nyt.
Det kan være skidt nyt for danske investeringer i Sydafrika, at det regerende ANC ser ud til at havde mistet sit flertal ved valget.
Det er meldingen fra Dansk Industri (DI), der ser Sydafrika som en vigtig handelspartner.
Stabilitet er i den sammenhæng vigtig, siger underdirektør i DI Marie Gad.
Ved onsdagens valg i Sydafrika er Nelson Mandelas gamle parti gået markant tilbage, viser prognose fra CSIR. Den foreløbige optælling tyder på, at ANC for første gang siden apartheidstyrets endeligt i 1994 mister sit flertal i parlamentet.
- Det, at ANC ser ud til at miste flertallet i Sydafrika, kan være dårligt nyt for danske investeringer. Sydafrika er en handelspartner af kraftigt stigende betydning for Danmark, og mange danske virksomheder satser med eksempelvis grønne teknologier og medicin i landet, siger Marie Gad.
- Hvis ANC mister sit flertal, kan det skade stabiliteten, siger hun.
Det er ifølge Marie Gad afgørende, at der hurtigt kommer en stabil regering, der aktivt arbejder for vækst, grøn omstilling og jobskabelse. Men man kan frygte, at et uklart valgresultat vil føre politiske kampe med sig.
Danmark eksporterede i 2022 for 12,1 milliarder kroner til Sydafrika.
Danske datterselskaber har 15.773 beskæftigede i Sydafrika ifølge DI, og de direkte danske investeringer i landet var i 2022 på 6,1 milliarder kroner.
Vindmøllevirksomheden Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har netop åbnet sit nye kontor i Sydafrika og investerer lige nu massivt i grøn energi.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde