Den afsatte præsident i Honduras, Manuel Zelaya, siger, at "dialogen er begyndt" med den midlertidige regering for at finde en fredelig løsning på landets politiske krise.
- Jeg kan nu sige, at dialogen er begyndt, siger han til Radio Globo, efter at han havde haft et møde med hjælpebiskoppen i hovedstaden Tegucigalpa, Juan Jose Pineda.
Zelaya blev væltet ved et kup for tre måneder siden, men kom overraskende tilbage mandag og har siden opholdt sig på den brasilianske ambassade.
Han fortalte også, at han havde haft et møde med en repræsentant for den midlertidige regering, men ville ikke sige hvem.
- Vi er overhovedet ikke kommet videre i forhold til den stejle holdning de (den midlertidige regering) har, siger Zelaya, der alligevel betegner mødet som "positivt".
Lederen af den midlertidige regering, Roberto Micheletti, har sagt, at han er villig til at starte en dialog med Zelaya, hvis Zelaya anerkender præsidentvalget til november.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker