Fire diamanter til en værdi af flere millioner dollar er blevet stjålet på verdens største ur- og smykkemesse i den schweiziske by Basel. Det oplyser den lokale anklagemyndighed.
- Onsdag den 30. marts 2011 omkring kl. 11 distraherede en eller flere uidentificerede gerningsmænd en ansat hos en diamanthandler i udstillingshal 3.0. I den forbindelse stjal de fire diamanter til en millionværdi fra udstillingsvinduet, siger Markus Melzl, talsmand for anklagemyndigheden.
Efter at tyveriet blev opdaget, blev udstillingshallen lukket i en halv time for at forhindre tyvene i at slippe væk. Det lykkedes dog ikke.
- Tilsyneladende havde gerningsmændene held til at forlade hallen med deres tyvekoster, hedder det videre i erklæringen fra Melzl.
I alt 1892 udstillere fra 45 lande, herunder luksusmærker som Chopard, Patek Philippe og Rolex såvel som juvelerer som Bulgari og Tiffany, viser deres seneste kreationer ved Basel-messen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet