Dijsselbloem forventer kritik på maratonmøde om Grækenland
Dijsselbloem forventer kritik på maratonmøde om Grækenland Foto: Laurent Dubrule/AP/POLFOTO
Laurent Dubrule/AP/POLFOTO
Eurogruppens formand forventer både kritik og spørgsmål på møde om tredje lånepakke til kriseramte Grækenland.
Det bliver ikke kort, lyder det fra eurogruppens formand, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, på vej ind til et ekstraordinært møde med sine EU-kolleger fredag i Bruxelles.
På mødet skal eurozonens 19 finansministre diskutere, hvorvidt de vil godkende et støtteprogram til kriseramte Grækenland, der blev forhandlet på plads natten til tirsdag.
- Der vil være spørgsmål, der vil være kritik, og måske vil der være flere spørgsmål, der skal afklares eller forbedres.
- Forhåbentlig har vi ved aftenens slutning et positivt udfald, siger han.
Grækenlands kreditorer - Den Internationale Valutafond, IMF, Den Europæiske Centralbank, ECB og EU-Kommissionen - vil også være repræsenteret ved mødet.
Spørgsmålet om den græske gælds bæredygtighed ligger særligt IMF på sinde, påpeger Dijsselbloem og tilføjer, at der vil blive kigget nærmere på gælden til efteråret.
- Forhåbentlig kan vi garantere, at gælden er bæredygtig på det tidspunkt og give yderligere garantier om nødvendigt, så IMF kan komme om bord i oktober.
- Fordi det er meget vigtigt for os alle sammen, siger Dijsselbloem.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub