Den libyske leder, Muammar Gaddafi, har en "selvmordsplan" om at sprænge hovedstaden Tripoli i luften, hvis oprørerne erobrer den. Det siger Ruslands særlig udsending i Libyen i et interview med en russisk avis.
- Den libyske premierminister sagde til mig, at hvis oprørere rykker ind i byen, "så vil vi bombardere byen med missiler og sprænge den i luften", siger Kremls udsending i Libyen, Mikhail Margelov, til avisen Isvestia.
Margelov havde i sidste måned møder med den libyske premierminister, Baghdadi al-Mahmudi, og er en af de få, som har let adgang til mange højtstående libyere.
- Jeg forestiller mig, at Gaddafi-regimet har en selvmordsplan, understreger han og siger videre, at den libyske leder råder over arsenaler af missiler og ammunition.
Dermed modsiger den russiske diplomat rapporter om, at Gaddafi er ved at mangle militært materiel.
- Teoretisk kan Tripoli måske mangle ammunition til kampvogne og geværer, men obersten har masser af raketter og sprængstoffer.
Rusland har i stigende grad kritiseret kampagnen mod Gaddafis regime, og Moskva deltager ikke i drøftelser om Libyen i denne uge i Tyrkiet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde