Diplomater: Iran-atomaftale begynder at tage form
Irans viceudenrigsminister Abbas Araghchi (t.h.) og Kazem Gharib Abadi, som er den iranske udsending til Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), forlader Grand Hotel i Wien efter onsdagens møde i de fortsatte forhandlinger om at redde atomaftalen fra 2015. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Der er vanskelige spørgsmål og udfordringer forude, men genoplivningen af atomaftale med Iran tager form.
Efter seks ugers forhandlinger begynder der at tegne sig konturerne af en aftale om at gendanne atomaftalen med Iran fra 2015.
Det siger højtstående europæiske diplomater onsdag.
- Både på atomsiden og sanktionssiden begynder vi nu at se konturerne af, hvordan den endelige aftale kan se ud, siger de unavngivne diplomater.
- Men succesen er ikke givet. Der er stadig nogle meget vanskelige spørgsmål forude. Vi undervurderer ikke de udfordringer, vi har foran os, tilføjer de.
Forhandlinger er i gang om, hvilke sanktioner USA er villig til at ophæve, og hvad Iran er villig til at give til gengæld.
Irans viceudenrigsminister Abbas Araghchi siger også, at der stadig er udeståender, hvor der hidtil ikke er enighed. Men indholdet er næsten på plads, siger han.
- Vi håber, at delegationerne i næste uge vil komme med klare beslutninger for at gøre aftalen endelig, siger Araghchi.
Siden begyndelsen af april har forhandlere fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien - som går under betegnelsen E3 - mødtes i arbejdsgrupper i Østrigs hovedstad, Wien.
De skal forsøge at genoplive den atomaftale, der blev indgået med Iran i 2015.
Aftalen har hængt i en tynd tråd siden 2018, da USA's daværende præsident, Donald Trump, trak USA ud af aftalen.
Siden har Iran i stigende grad bevæget sig væk fra de forpligtelser, landet havde, og beriger i dag uran i en langt højere grad, end aftalen tillader.
Europæerne har bedt Iran om at forlænge aftalen med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) for at sikre, at inspektører stadig har adgang til de iranske atomanlæg.
Aftalen udløber i slutningen af denne uge.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned