Rumfærgen Discovery foretog natten til mandag en vellykket sammenkobling med den internationale rumstation (ISS). Med sig har Discovery 6,8 ton fragt, heriblandt mad, laboratorieudstyr, et løbebånd og andre forsyninger til rumstationen.
Sammenkoblingen fandt sted kort før klokken 03.00 dansk tid. Derefter gik Discoverys besætning i gang med at kontrollere, at der ikke var sprækker eller lækager i de sluser, der udgør forbindelsen mellem rumfærgen og rumstationen. Når det arbejde er overstået, åbnes lugerne, rapporterer den amerikanske rumfartsorganisation Nasa på sin hjemmeside. Det ventes at ske omkring klokken 05 dansk tid.
Der er syv astronauter om bord på rumfærgen, heriblandt svenske Christer Fuglesang.
Et af besætningsmedlemmerne, Nicole Stott, skal ikke med på tilbagerejsen til Jorden. Hun bytter plads med Tim Kopra, der vender hjem med Discovery efter at have levet i rummet siden juli.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker