Disney sagsøger Floridas guvernør i strid om LGBT-lov
Omkring 50 millioner gæster besøger årligt Walt Disney World i Orlando i Florida. Selskabet bag den enorme forlystelsespark beskæftiger 75.000 mennesker og betalte sidste år over en milliard dollar i skat til delstaten. (Arkivfoto). Foto: Bryan R. Smith/Ritzau Scanpix
Disney udtrykte sin holdning til en lov og blev derpå straffet af staten for at gøre det, lyder det i søgsmål.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Disney har onsdag sagsøgt Floridas republikanske guvernør, Ron DeSantis.
Koncernen beskylder ham og den øvrige politiske ledelse i Florida for at ville gøre "gengæld", fordi Disney har kritiseret delstatens nye love på LGBT+-området.
Søgsmålet er rettet mod såvel DeSantis som flere medlemmer af hans administration.
Det er det seneste skridt i en stadig mere bitter strid mellem underholdningsgiganten og DeSantis, der ses som en mulig republikansk præsidentkandidat i 2024.
Striden begyndte for alvor, da Disney kritiserede en ny lov, der forbyder Floridas skoler at lære børn i de mindste klasser om seksuel orientering og kønsidentitet.
Annonce
Den har været en mærkesag for DeSantis, som ofte markerer sig i identitetspolitiske spørgsmål.
Efter Disneys kritik fik DeSantis i februar vedtaget en lov, der betyder, at han kan indsætte sin egen bestyrelse for distriktet og dermed holde opsyn med driften af området.
Floridas konservative guvernør, Ron DeSantis, ventes at meddele, at han vil stille op til præsidentvalget næste år. Han ses som et realistisk bud på en udfordrer af såvel sin partifælle Donald Trump som den siddende demokratiske præsident, Joe Biden. (Arkivfoto). Foto: Scott Audette/Reuters
Tidligere onsdag stemte et udvalg nedsat af DeSantis så for at annullere de aftaler, der har givet Disney reelt selvstyre i det store Walt Disney World ved Orlando.
Kort efter kom søgsmålet fra Disney. Selskabet mener, at der er tale om en "politisk gengældelse" mod selskabet.
- Der er ikke plads til uenighed om, hvad der er foregået her: Disney udtrykte sin holdning til en lov og blev derpå straffet af delstaten for at gøre det, lyder det i søgsmålet. Det er onsdag indgivet ved en føderal domstol i Florida.
Den særprægede selvstyreordning, som Disney hidtil har haft i Florida, stammer fra 1970'erne, hvor forlystelsesparken åbnede.
Ordningen har givet Walt Disney World fordele i skatteforhold. Selskabet har også kunnet indrette sig, som det ønskede.
Til gengæld har forlystelsesparken selv skullet stå for basale ydelser som el, vand og veje.
Den har også haft sin egen redningstjeneste såsom brandvæsen.
Ordningen var stærkt medvirkende til, at Disney i sin tid valgte at placere Walt Disney World i netop Florida.
Annonce
Forlystelsesparken har 75.000 ansatte. Stedet tiltrækker omkring 50 millioner besøgende om året.
De lægger tilsammen milliarder af dollar i Disney World og Floridas øvrige erhvervsliv.
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole