Dobbeltdrab i Paris: Mand og kvinde skudt på bar
En mand og en kvinde blev søndag aften skudt og dræbt på en bar i Frankrigs hovedstad, Paris.
De to personer blev ramt af et skud hver på tæt hold, da de sad på en terrasse uden for baren Café Chineur. Skudofrene forsøgte bagefter at søge tilflugt indenfor, men døde af deres skudsår.
Ofrene er endnu ikke blevet identificeret, og politiet har intet klart motiv at gå efter.
- Alle hypoteser er selvfølgelig i spil. Efterforskningen er kun lige begyndt, lyder det fra en kilde tæt på efterforskningen.
Frankrig oplever af og til dødbringende opgør på barer mellem bevæbnede kriminelle. Det sker dog oftest i sydligt beliggende byer som Marseille, men også i Paris.
Skyderierne i den franske hovedstad finder dog oftest sted væk fra den stærkt overvågede bymidte, hvor det vrimler med turister.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker