Bombeangrebet ramte hovedkvarteret for kriminalpolitiet samt et kontor for landets forhadte sikkerhedstjeneste, skriver nyhedsbureauet AFP.
Både politifolk og almindelige borgere er blevet dræbt i eksplosionen, lyder det. Antallet af dødsofre er dog endnu ukendt.
Det er formentligt to køretøjer lastet med sprængstof, som sprang i luften lørdag morgen, oplyser syrisk statsfjernsyn, som indtil videre er hovedkilde til oplysningerne om bomberne.
Grusomme tv-billeder viser et forbrændt lig i et udbrændt køretøj i bydelen Duwar al-Jamarek. Andre optagelser viser en blodbestænket bus med ambulancer i baggrunden.
Adskillige mennesker er dræbt i bombeangreb i Damaskus i december og januar.
I denne uge er det et år siden, at syriske borgere begyndte at marchere i gaderne i protest mod præsident Bashar al-Assads styre. Syriske sikkerhedsstyrker og hæren har besvaret protesterne med vold.
Ifølge FN er mere end 8000 mennesker dræbt under oprøret.
Kofi Annan, der er udpeget som FN's og Den Arabiske Ligas særlige Syrien-udsending, skal forsøge at finde en fredelig løsning på konflikten.
For en uge siden besøgte han Damaskus, men FN-kilder siger, han blev skuffet over den respons, han fik fra det syriske regime.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker