Dødelig ebola-virus er vendt tilbage til Liberia
I Liberia, der blev erklæret ebolafrit i januar, er en kvinde død af virusset, oplyser sundhedsmyndighederne.
I Liberia er en kvinde død af ebola, kun få måneder efter at det vestafrikanske land blev erklæret fri for det dødelige virus.
Det oplyser sundhedsmyndigheder i landet fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- En kvinde i begyndelsen af 30'erne døde i går (torsdag, red.) af ebola på Redemption Hospital, oplyser en unavngiven embedsmand fra Liberias sundhedsministerium.
Liberia blev erklæret fri for sygdommen i januar. Lige før påske valgte de liberiske myndigheder at lukke grænsen til nabolandet Guinea, der for tiden oplever, at sygdommen er blusset op i landet igen.
Ebola, der i sidste fase kan føre til indre blødninger og død, har siden 2013 kostet 11.300 mennesker livet i de to lande og Sierra Leone. Det fik dengang FN til at slå alarm.
Tirsdag i denne uge oplyste verdenssundhedsorganisationen WHO, at ebola ikke længere udgør en global sundhedstrussel.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker