Mindst 10 personer, flere af dem flygtninge, blev dræbt, da det fredag kom til en ildkamp i Somalias hovedstad, Mogadishu, over international fødevarehjælp.
Skyderiet brød ud, da soldater og civile var ved at plyndre lastbiler for nødhjælp beregnet til ofrene for tørken på Afrikas Horn.
Sammenstødene fandt sted i nærheden af Badbaado-flygtningelejren, der huser omkring 30.000 mennesker, som er fordrevet fra de tørkeramte områder.
- Mindst 10 personer døde og 15 andre blev såret, siger Aden Kusow, der selv er bosat i Badbaado-lejren.
- Syv af dem døde i lejren. De andre tre døde uden for, da de forsøgte at flygte. De fleste af de dræbte var flygtninge, siger han.
FN's Fødevareprogram har bragt omkring 300 ton mad til flygtninge i Badbaado-lejren i Mogadishu.
Lejren er oprettet af Somalias vestligtstøttede regering.
Omkring 100.000 flygtninge er de seneste to måneder strømmet til Mogadishu, som følge af tørkekatastrofen i Somalia og tilstødende lande.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker