Dødelig Tesla-eksplosion foran Trump-hotel i Las Vegas
Røg stiger op fra en brændende Cybertruck ved Trump-hotel. Foto: Jeffrey Miller/Reuters
En er død, og syv er såret, efter at Tesla er eksploderet ved Trump-hotel i Las Vegas, skriver AP.
En person har mistet livet, og syv er blevet såret, efter at en Tesla af modellen Cybertruck brød i brand og eksploderede foran et Donald Trump-hotel i Las Vegas onsdag.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Den døde befandt sig i bilen. Syv andre personer, som befandt sig i nærheden, fik mindre kvæstelser og blev bragt på hospitalet for at blive behandlet.
Myndigheder oplyser, at de fik indberetninger om branden ved indgangen til hotellet omkring klokken 8.40 lokal tid.
Der er ikke umiddelbart blevet oplyst nogen årsag til eksplosionen. De nærmere omstændigheder er uklare.
ABC News skriver, at indtil der er fastlagt et motiv - og alle andre muligheder er udelukket - behandler politiet sagen som en mulig kriminel handling og mulig terror.
Der er fortsat en efterforskning i gang.
- Jeg ved, at I har en masse spørgsmål, siger Jeremy Schwarts, som er fungerende specialagent i spidsen for det amerikanske forbundspoliti FBI's Las Vegas-kontor.
- Vi har ikke mange svar, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.
Las Vegas' politi har ifølge USA Today udtalt, at der "ikke lader til at være nogen yderligere trussel mod samfundet lige nu".
Tesla-direktør Elon Musk siger, at hele det "ledende Tesla-hold er i gang med at undersøge sagen lige nu".
- Vil dele mere information om dette, som vi får mere at vide. Vi har aldrig set noget som det her før, skriver Musk.
Tesla-direktøren, som er tæt på Trump-administrationen, er blevet sat i spidsen for en afdeling, der under den kommende præsident skal nedbringe de offentlige USA's udgifter.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker