Dødelig uro i Guatemala efter prishop på el
Mindst seks mennesker er omkommet under protester mod stigende elpriser i Guatemala, oplyser det mellemamerikanske lands indenrigsminister.
Under protesterne, der fandt sted på en motorvej ved byen Totonicapan 170 kilometer vest for hovedstaden Guatemala By, kom det til sammenstød mellem demonstranter og politi og militær.
- Uidentificerede personer åbnede pludselig ild mod demonstranterne fra ladet på en lastbil, siger en regeringsembedsmand.
Lokale aktivister siger, at der var enten politifolk eller soldater, der skød demonstranterne.
Under sammenstødene blev mindst 30 andre kvæstet.
Demonstrationen kommer efter en reform af fastsættelsen af elpriser i Guatemala, der er et af de fattigste lande i Mellem- og Sydamerika.
Reformen fastsætter en højeste pris. Men demonstranterne siger, prisen er sat alt for højt til, at de kan betale.
Ved et pressemøde siger præsident Otto Perez Molina, at det ikke var soldater eller politibetjente, der skød og dræbte demonstranterne. Han siger, de dræbende skud kom fra en lastbil med civile nummerplader.
Indenrigsminister Mauricio Lopez Bonila siger, at flere af de sårede er ramt af macheter eller lange knive. Enkelte er også ramt af køller.
Guatemala har i flere dage været ramt af demonstrationer mod en forfatningsreform, som præsident Molina har lagt frem. Han siger, at reformerne er nødvendige for at moderniserede landet økonomi og politiske system.
Modstandere siger, at reformen vil øge præsidentens magt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned