Bevæbnede grupper har angrebet en strandet Nato-konvoj i det sydvestlige Pakistan og dræbt en.
Det oplyser de pakistanske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.
Det var en lastbilkonvoj med olie, der på grund af Pakistans blokade af Nato-forsyninger til Afghanistan, var isoleret i landet.
Angriberne skød og dræbte en chauffør og ødelagde syv tankbiler i Baluchistan-regionen, der vrimler med Taliban-militser.
Det er anden gang inden for få dage, at en Nato-konvoj er blevet angrebet i Pakistan.
Torsdag i sidste blev 34 lastbiler med forsyninger ødelagt i et raketangreb.
Den pakistanske premierminister, Yousuf Raza Gilani, sagde søndag i et interview med den britiske tv-station BBC, at der kan gå flere uger endnu, før Pakistan lemper på den blokade, landet har indført mod Nato.
Gilanis regering stoppede konvojerne i protest mod et amerikansk angreb, der i sidste måned kostede 24 pakistanske soldater livet ved grænsen til Afghanistan.
Siden da har hundredvis af lastbiler holdt parkeret ved grænseovergangene fra Pakistan til Afghanistan, hvor de venter på, at krisen driver over.
Natos styrker i Afghanistan er afhængige af forsyningsruterne fra Karachi, der går gennem Khyberpasset ind i Afghanistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned