Dødsbrand: Megakæde fik tøj fra brændt fabrik
Den amerikanske supermarkedsgigant Wal-Mart afviser at have vidst, at kæden fik tøj produceret i den tekstilfabrik, der lørdag brød i brand i Bangladesh. Over 100 fabriksarbejdere mistede livet i branden.
- En underleverandør fik leveringer fra denne fabrik uden autorisation og i direkte strid med vores virksomhedspolitik, hedder det i en meddelelse fra Wal-Mart ifølge CNN.
- Vi har afsluttet vores samarbejde med den underleverandør i dag, lyder det videre.
Tøjfabrikken havde til huse i en etagebygning i Ashulia, der ligger i nærheden af hovedstaden i Bangladesh, Dhaka. Mindst 200 blev såret, da de forsøgte at flygte fra flammerne - blandt andet ved at springe ud af vinduerne.
Ashulia er hjemsted for flere tøjfabrikker, der producerer klæder for virksomheder i vesten. Og mange fabrikker er kendt for at have miserable el-opkoblinger. Kortslutninger har tidligere været skyld i fabriksbrande.
Tusindvis af arbejdere fra flere af områdets fabrikker udtrykte mandag deres vrede over kollegernes død i en demonstration. Arbejderne blokerede trafikken i flere timer, mens de krævede en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan branden kunne opstå.
Arbejdernes bøn er dog blevet hørt, for regeringen i Bangladesh har bestilt en lynundersøgelse af ulykken.
Samtidig vil alle fabrikkerne holde lukket tirsdag, hvor arbejderne i stedet kan sørge over deres kolleger.
Beklædningsindustrien står får 80 procent af landets eksport, og der ligger omkring 4500 tøjfabrikker i landet, hvor der bliver produceret for blandt andet H&M, Marks & Spencer, Kohls og Carrefour.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker