Gene Wilford Hathorn Jr. bliver alligevel ikke til fiskefoder. Den tredobbelte morder, der har siddet 24 år på dødsgangen i et fængsel i Texas, har indgået en aftale, som gør, at han ikke skal henrettes, skriver avisen Dallas Morning News lørdag.
Hathorns sag vakte fornyet opsigt sidste år, da en dansk kunstner, Kenneth Thordal, indgik en aftale med den dødsdømte. Ifølge denne aftale ville Hathorn i forbindelse med sin henrettelse donere sig krop til den danske kunstner. Thordal ønskede at demonstrere imod dødsstraf. Derfor havde han aftalt med Hathorn, at liget skulle nedfryses og bruges som fiskefoder på en kunstudstilling.
Nu er disse planer skrottet. I den forgangne uge indgik Hathorn en aftale med anklagemyndigheden i Texas, der gør, at hans dødsdom ændres til tre livstidsdomme. Det oplyser hans advokat, David Sergi.
Hathorn var dømt til døden for i 1984 at have dræbt tre mennesker i landsbyen Groveton, nord for Houston. Ofrene var Hathorns 45-årige far, hans 35-årige stedmor og hans bare 14 år gamle stedbror. Retssagen viste, at Hathorn dræbte sin familie i håb om at få fingrene i en arv fra sin far på 150.000 dollar.
I dag er Hathorn den person, der har siddet længst på dødsgangen i Texas. Han har siddet i sin dødscelle i 24 år.
Danske Kenneth Thordal udgav sidste år minialbummet "Songs From Death Row". Det skete i samarbejde med Hathorn. Numrene bestod af tekster skrevet af den dødsdømte amerikaner, som Thordal havde sat musik til.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned