Ronnie Lee Gardner blev erklæret død klokken 08.20 dansk tid, efter en henrettelsespeloton affyrede skud mod den 49-årige dødsdømte morders hjerte.
Gardner er den første amerikanske dødsfange i 14 år, der henrettes ved skud. Han havde selv valgt denne metode i stedet for den mere anvendte dødelige indsprøjtning.
Forinden havde myndighederne i delstaten Utah afvist den dømtes sidste appeller om at udsætte henrettelsen.
Tirsdag lokal tid fik Gardner serveret et sidste måltid bestående af steak, hummer, æbletærte, vaniljeis og 7-Up, inden han efter eget ønske indledte en 48 timer lang faste.
Han var dømt til døden for at have skudt og dræbt advokaten Michael Burdell under et mislykket flugtforsøg fra en retssal i 1985, hvor han var anklaget for et andet drab.
Gardners sag har fået debatten om dødsstraf til at blusse op i USA igen, særligt efter offerets familie udtalte, at dødsstraf ville have været imod den dræbtes ønske.
- Michael var en venlig sjæl. Han elskede mennesker og han elskede livet. Han ville ikke have ønsket, at Ronnie Lee skulle slås ihjel, særligt ikke i hans navn, siger Donna Nu, der var Burdells forlovede, i et interview med CNN.
- Jeg synes, at vi som menneskehed, med alle de strålende hjerner vi har her på planeten, måske kunne finde på noget bedre, tilføjer hun.
Ved henrettelsen blev Gardner fastspændt på en stol med hætte over hovedet og en måltavle på brystet.
Henrettelsespelotonen bestod af fem skarpskytter, men kun fire af geværerne var ladt med skarpe skud, så skytterne tillades en uvished om, hvorvidt de affyrede det dræbende skud eller ej.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde