Dødstal efter bilbombe i Syrien stiger til 43
Dødstallet, efter en bombe tidligere på dagen eksploderede ved en grænseovergang fra Syrien til Tyrkiet, er steget til 43.
Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der rapporterer om ofre i den syriske krig med oppositionens briller på.
Tidligere rapporterede organisationen, at 29 havde mistet livet.
Ifølge observatoriet eksploderede bilen i et område på den syriske side af grænsen, der bliver brugt som parkeringsplads ved grænseovergangen Bab al-Salama.
Kvinder og børn er blandt de døde ved eksplosionen, og snesevis er såret.
Frygtelige fotos af pårørende, der stod ved forbrændte lig, som manglede arme eller ben, blev lagt ud på internettet kort efter bombeanslaget.
Området omkring grænseovergangen er flere gange tidligere blevet rystet af bilbomber.
I februar blev seks mennesker dræbt og 45 såret i en eksplosion på den syriske side af grænsen.
Den syriske side af grænsen kontrolleres af islamistiske oprørere, som har kæmpet mod andre islamister fra bevægelsen Iraks og Levantens Islamiske Stat.
Andre grænseovergange mellem de to lande har også været ude for angreb - blandt andre Bab al-Hawa grænseposten i Idlib provinsen i den nordvestlige del af landet, hvor to selvmordsbomber i januar dræbte 16 mennesker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub