Antallet af døde efter en ulykke på en bro i Cambodja i forbindelse med en vandfestival er steget til 351. Det oplyser den cambodjanske socialminister.
Blandt de døde er 222 kvinder. Antallet af kvæstede i forbindelse med tragedien er opgjort til 395, oplyser socialministeren, Ith Samheng, i en erklæring.
Ulykken skete mandag i sidste uge, da tusinder af mennesker på en bro i Phnom Penh blev grebet af panik, fordi de troede, den var ved at styrte sammen. Panikken førte til, at hundreder af mennesker blev enten mast til døde eller kvæstet.
I erklæringen fra Cambodjas socialminister hedder det videre, at hver af de kvæstede vil få gratis hjælp af landets Røde Kors samt modtage en million riels - ca. 1375 kr. - af regeringen.
Myndigheder siger, at en tilbundsgående rapport om ulykken vil blive offentliggjort i den kommende uge.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet