Dødstal efter bryllupsmassakre i Kabul stiger under fredsmøde
Den 26-årige Mirwais Elmi - afghansk brudgom - fik sit liv ødelagt ved bryllupsfest. "Min brud og min familie er i chok. De er ikke i stand til at tale. Min brud besvimer hele tiden. Jeg har mistet håbet. Jeg mistede min bror, mine slægtninge, mine venner. Jeg kan aldrig blive glad for livet igen, siger han til Tolo News, efter at jihadister fra Islamisk Stat dræbte og lemlæstede omkring 240 mennesker. Foto: Mohammad Ismail/Reuters
Mohammad Ismail/Reuters
USA håber på vellykket afslutning på fredsforhandlinger med Taliban inden for kort tid.
Antallet af dræbte ved en bombemassakre på et bryllup i Kabul er steget til 80. Det oplyser en embedsmand.
Op mod 200 blev såret ved angrebet, der blev begået af jihadister fra Islamisk Stat lørdag.
Antallet af dødsofre for angrebet blev først angivet til at være 63.
- Men en del sårede er siden døde af deres kvæstelser, siger Nasrat Rahimi, talsmand for indenrigsministeriet i Kabul.
- 17 andre er døde på hospitalet. Over 160 er stadig under behandling, siger Rahimi.
Selvmordsbombeangrebet mod brylluppet i den afghanske hovedstad skete på et tidspunkt, hvor der bliver meldt om fremskridt i fredsforhandlinger mellem Taliban og USA.
USA's topforhandler sagde tirsdag, at han er parat til at afslutte forhandlinger med Taliban, da han vendte tilbage til Qatar for at fortsætte møder om en afslutning på USA's længste krig.
Præsident Donald Trump synes stærkt opsat på at trække 13.000 amerikanske soldater ud af Afghanistan inden præsidentvalget næste år.
USA har som mål i forhandlingerne at få fastsat en tidsfrist for den amerikanske tilbagetrækning, som finder sted mod, at Taliban lover "reduktion i volden". Taliban skal også love ikke at beskytte Islamisk Stat og al-Qaeda.
- Vi har været i Afghanistan i 18 år. Det er latterligt, siger Trump i en kommentar.
Men angrebet på brylluppet i Kabul understreger, hvor svært det bliver at sikre et fredeligt Afghanistan i fremtiden, da Islamisk Stat vil fortsætte deres kamp mod myndighederne.
Kritikere siger også, at USA's ønske om en hurtig retræte kan sætte nogle af de fremskridt, der er nået siden 2001, over styr. Det gælder for eksempel demokratiske valg og pigers ret til skolegang. De påpeger også, at USA har forhandlet med Taliban uden at involvere den afghanske regering.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde