Tusindvis af mennesker, der er blevet hjemløse efter jordskælvet, står over for mere elendighed, da en tropisk storm har bragt kraftige mængder af regn og oversvømmelser. Foto: Matias Delacroix/Ritzau ScanpixMatias Delacroix/Ritzau Scanpix
Søgningen efter overlevende fra lørdagens voldsomme jordskælv i Haiti besværliggøres af kraftig regn.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Dødstallet efter lørdagens store jordskælv i Haiti er tirsdag steget med over 500 til 1941 omkomne.
Det oplyser landets beredskabstjeneste.
Søgningen efter overlevende er flere gange blevet afbrudt i løbet af tirsdagen på grund af kraftige regnskyl og oversvømmelser.
De store vandmasser gør det også sværere for nødhjælpsarbejderne at hjælpe dem, der står uden mad og vand efter skælvet.
- Utallige haitianske familier, der har mistet alt på grund af jordskælvet, lever nu bogstaveligt talt med fødderne i vand på grund af oversvømmelser, siger Bruno Maes, der er Unicefs repræsentant i Haiti.
Annonce
Han vurderer, at omkring en halv million børn er ramt af katastrofen og står uden adgang til rent vand, mad og sundhedspleje.
Samtidig er hospitalerne i Haiti blevet overvældet af de mange sårede.
Sundhedspersonale arbejder i midlertidige telte uden for hospitalet for at redde livet på hundredvis af sårede, herunder flere børn.
Omkring 9900 er sårede, og 76.000 huse er blevet ødelagte efter jordskælvet.
Epicentret var omkring otte kilometer fra byen Petit Trou de Nippes og cirka 150 kilometer sydvest for hovedstaden Port-au-Prince.
Det sydvestlige Haiti er blevet ramt af de største ødelæggelser. Især området omkring byen Les Cayes er hårdt ramt.
Jordskælv fik lørdag landets premierminister, Ariel Henry, til at erklære landet i en krisetilstand i den næste måned.
Jordskælvet havde en beregnet styrke på 7,2 og kunne mærkes flere steder i Caribien.
Jordskælvet er et af de værste i Latinamerika de seneste 25 år, når der måles på antallet af omkomne.
Det eneste, der var værre, var tilbage i 2010 - også i Haiti. Her var det officielle dødstal over 300.000. Andre har dog sat det lavere.
Annonce
Det seneste jordskælv kommer, lidt over en måned efter at præsident Jovenel Moïse blev skudt og dræbt i sit hjem, mens han lå og sov. Haiti kæmpede i forvejen med udbredt bandekriminalitet og coronapandemien.
Redningsarbejdere og borgere leder efter overlevende i murbrokkerne. Foto: Fernando Llano/Ritzau ScanpixFernando Llano/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker