Dødstal på 10.000 i Tyskland udløser krav om ny coronakurs
Den tyske forbundsregering har advaret om, at landet kan komme til at miste kontrollen over smittesporingen. Der er særlig bekymring over situationen i Berlin, hvor der nu skal anvendes mundbind på travle gader og på markedspladser. Foto: Stefanie Loos/Ritzau Scanpix
Stefanie Loos/Ritzau Scanpix
I syv døgn har Tyskland nu registreret over 50 virustilfælde per 100.000 indbyggere.
De tyske sundhedsmyndigheder advarer igen mod tiltagende krise, efter at der nu er registreret over 10.000 coronarelaterede dødsfald i forbundsrepublikken.
- Det er nødvendigt med en ændret kurs, siger cheffepidemiologer på Richard Koch Instituttet (RKI) - det nationale kontrolorgan for nationale sygdomme.
I de seneste syv dage har Tyskland registreret over 50 virustilfælde per 100.000 indbyggere, fastslår RKI.
Til sammenligning er tallet i Danmark cirka 64.
Institutet bekræfter, at der lørdag er registeret 14.714 nye smittetilfælde i Tyskland, hvilket er en ny døgnrekord. Tallet menes dog at være blevet så højt, fordi tallene tidligere på ugen var for lave på grund af tekniske problemer.
Men antallet af registrerede dødsfald nåede lørdag op på over 10.000.
Der er blevet indført nye restriktioner på lokalt niveau de steder, hvor tærsklen på 50 døde per 100.000 indbyggere er blevet overskredet. Restriktionerne er blandt andet skærpelser af forsamlingsforbud.
For øjeblikket har Tysklands 16 delstater frie hænder til selv at indføre nye forholdsregler og restriktioner, hvilket betyder, at der er meget uensartede regler forskellige dele af landet.
Kritikere kalder denne udvikling forvirrende, og mange mener, at gør smittebekæmpelsen mindre effektiv.
Den tyske forbundsregering advarede tidligere på ugen om, at landet kan komme til at miste kontrollen over smittesporingen. Der er særlig bekymring over situationen i Berlin.
- Vi ser en stærk forøgelse i antallet af smittede - specielt i flere store tyske byer, deriblandt i hovedstaden, siger regeringens talsmand, Steffen Seibert.
Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, sagde fredag til nyhedsmagasinet Der Spiegel, at han venter en covid-19 vaccine tidligt næste år.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub