41 mennesker er fundet omkommet i ruinerne af den historiske minaret i byen Meknes i Marokko, siger embedsmænd.
Minareten styrtede fredag sammen midt under fredagsbønnen, hvor Bab Berdieyinne-moskéen var fyldt med bedende muslimer.
Myndighederne advarer om, at dødstallet fortsat kan stige. Mindst 76 er kvæstet som følge af ulykken. Af dem har 51 sendt hjem efter at have fået lægebehandling, mens andre fortsat er indlagt.
Lokale indbyggere mener, at de store mængder regn, der er faldet i de seneste dage, er skyld i ulykken. Regnen har forårsaget oversvømmelser, der i forvejen har kostet flere menneskeliv.
Efter kollapset hjalp hundredvis af indbyggere i Meknes til med at fjerne murbrokker og befri de mennesker, der var fastklemt under murbrokkerne.
Redningsarbejdet blev vanskeliggjort af, at moskéen ligger i den gamle del af Meknes, hvor gaderne er smalle og bygningerne står tæt. Det fik indbyggerne til at danne kæder, så de kunne fjerne murbrokkerne fra området og få adgang til ulykkesstedet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet