Redningsfolk fandt fredag omkring 10 lig i et område, der onsdag blev ramt af et stort jordskred, som begravede over 100 mennesker i et slumkvarter nær byen Rio de Janeiro.
Dermed er håbet om at finde flere overlevende efter katastrofen, der fulgte de kraftigste regnskyl i Brasilien i næsten et halvt århundrede, nær nulpunktet.
Det samlede dødstal er nu oppe på mindst 205. De fleste af de dræbte omkom i et jordskred i Niteroi tæt ved Rio de Janeiro.
Redningsfolk frygter, at der stadig er 100 ti 150 dræbte personer under jordmasserne, og myndighederne mener ikke, at der er meget håb om at finde overlevende.
Omkring 50.000 mennesker menes at være blevet hjemløse. Den brasilianske regering har sendt soldater og nødhjælp til de ramte områder, ligesom USA har doneret 50 millioner dollar.
Den voldsomme regn begyndte mandag i myldretiden og fortsatte uafbrudt gennem 15 timer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde