Dødstallet efter voldsomt uvejr i Filippinerne stiger til 126
På to dage regnede det mere, end det normalt gør på to måneder. Dødstallet efter det voldsomme uvejr den 29. december stiger fortsat. Foto: -/Ritzau Scanpix
-/Ritzau Scanpix
Uvejret den 29. december forårsagede jordskred og oversvømmelser. Det kostede mindst 126 personer livet.
Dødstallet efter et voldsomt uvejr i Filippinerne kort før nytår er steget til 126 personer.
Det oplyser de lokale myndigheder søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.
En voldsom storm ramte Filippinerne den 29. december 2018 og medførte dødelige jordskred og oversvømmelser.
Flere end 100 personer mistede livet i den bjergrige region Bicol sydøst for den filippinske hovedstad, Manila.
Bicol er ofte ramt af dødelige tyfoner. Men mange lokale tog ikke de nødvendige forholdsregler under uvejret kort før nytår, da stormen ikke var stærk nok til at blive kategoriseret som en tyfon.
Det oplyser de lokale myndigheder, som tilføjer, at mange også var tilbageholdende med at forlade deres hjem midt i juleferien.
- På blot to dage regnede det mere, end det normalt gør på en måned i Bicol regionen, siger Edgar Posadas, talsmand for landets katastrofemyndigheder, til AFP.
Han oplyser, at arbejdet med at finde og bjærge omkomne fortsat er i gang, men at det mudrede landskab er en udfordring for arbejdet.
Dødstallet frygtes fortsat at stige, da yderligere 26 personer er meldt savnet.
Mere end 152.000 personer blev evakueret i forbindelse med uvejret, oplyser de nationale katastrofemyndigheder. 75 personer kom til skade grundet de ekstreme vejrforhold.
Fredag besøgte Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, flere af de værst ramte områder i landet. Han opfordrer de regionale myndigheder til at bygge evakueringscentre til de fordrevne frem for at bruge de lokale skoler.
Filippinerne bliver årligt ramt af omkring 20 tyfoner, som dræber hundredvis af mennesker. Det resulterer i både ødelagte afgrøder og infrastruktur i en af de ellers hurtigst voksende økonomier i Asien.
Den mest dødelige tyfon de senere år dræbte mere end 7360 personer i 2013.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde